Lønforhandling

Menighedsrådet har pligt til at forhandle løn én gang årligt, hvis den forhandlingsberettigede organisation ønsker en forhandling. Ordet forhandle er markeret, da vi gerne vil pointere, at forhandlingen ikke nødvendigvis skal udmønte sig i en lønstigning.

For de fleste kirkefunktionærer gælder en særlig periode for lønforhandling: Senest den 15. september skal de faglige organisationer have indsendt skriftligt forslag til ændringer af de ansattes løn til menighedsrådet, for at forslaget kan komme i betragtning. Senest 15. november skal menighedsrådet have besvaret forslaget skriftligt med begrundelser.

Vi anbefaler menighedsrådene i jeres rolle som arbejdsgivere at rådføre jer med HR-konsulenten vedrørende løn og lønforhandling. De faglige organisationer er medarbejdernes rådgivere.

Er du i tvivl - kontakt Personaleadministrativ medarbejder Hanne Lomholt Braüner

Herning Nordre og Søndre provstier, Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning, Webmaster: Lene Bak  | lerb@km.dk